Jordskælvene i Nepal i 2015 målte op til 7,9 på richterskalaen og det medførte kaos og sammenstyrtede bygninger i Nepals hovedstad Katmandu og et antal ukendte skader andre steder i landet. Det totale omfang af beskadigelser, døde og tilskadekomne er stadig ukendt. Dødstallet passerede 4.500 og mere end 120.000 personer stod uden tag over hovedet.
De materielle ødelæggelser af boliger, infrastruktur og kulturskatte var enorme og mange hjemløse var nødsaget til at overnatte på gaderne, hvor risikoen for vandbårne og smitsomme sygdomme huserede.
Holte Rotary arrangerede derfor en indsamlingsevent til fordel for jordskælvsofrede i Nepal i 2015 i Holte Midtpunkt. Vi ønskede at indsamle penge, så vi kunne købe et antal ShelterBoxes til ofrene for katastrofen, så de nødlidende kunne få midlertidige husly.
En ShelterBox er en transportabel boks med et overlevelses-telt med plads til 10 personer. Det kan bruges som husly i op til 6 måneder og indeholder bl.a. komfur-, koge- og spisegrej, vandtank med vandrensningspiller, vandtætte liggeunderlag og varme fleecetæpper, værktøj og aktivitetsting til børn.
Holte Rotary er stolt over at få indsamlet omkring 10.000 kr. til dette projekt.
Næsseslottet Kontorhotel i Holte har derudover doneret et beløb til køb af en ShelterBox. Det er vi meget taknemmelige for
Copyright Rotary Holte © THEMCOM