Crazy Christmas Cabaret 2019
700 gæster så Rotary forestillingen den 8. november 2019, så vi fik samlet et stort beløb ind til støtte for grønlandske børnebøger.
Vores samarbejdspartnere:
Rotary står for det grønlandske bogprojekt i samarbejde med ’God Barndom’, som er en selvejende nonprofit institution, som samarbejder med fagpersoner ved familiecentre i Grønland.
Vi har mulighed for at øge indtægterne fra billetsalget til forpremieren den 8. november gennem yderligere donationer fra Rotary Danmarks Hjælpefond og Rotary District Foundation.
Vi takker for den store opbakning til forestillingen og håber alle havde en god oplevelse.
Billetindtægterne går til et børnebogsprojekt i Grønland
Der er mange børn i Grønland der har sproglige udfordringer, fordi de hverken behersker grønlandsk eller dansk på et niveau, hvor de kan klare kravene i skolen og i samfundet. Derfor er der behov for at stimulere deres sprog på et tidligt tidspunkt.
Holte Rotary støtter sammen med andre klubber et børnebogsprojekt i Grønland målrettet børn på 4-5 år. Bøgerne forventes at have en betydelig positiv indflydelse på børnenes sprogudvikling, identitetsdannelse og tilknytning. Forskning viser tydeligt at børns tidlige sprogudvikling ikke alene påvirker deres læsefærdigheder, men også dæmper problemadfærd i skolen og senere i livet.”
Copyright Rotary Holte © THEMCOM