UDVIKLINGSSTUDENT

Udvekslingsstudent

 

Ungdomsudveksling er et af Rotarys flagskibe.

 

Hvert år udveksler Rotary Danmark ca. 250 unge danske mellem 15-18 år med et tilsvarende antal unge fra oversøiske lande. På verdensplan omfatter Rotary’s ungdomsudveksling omkring 8.000 om året.

 

Hovedformålet med ungdomsudvekslingen er at fremme international forståelse ved at opleve andre nationaliteters levevis i omgivelser, der er helt forskellige fra de hjemlige forhold, og at modne de unge ved personligt at måtte klare sig i dagligdagen under helt nye vilkår.

 

Ungdomsudvekslingen omfatter fortrinsvis Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Indien, Japan, Paraguay, New Zealand, Sydafrika, Taiwan, Thailand og USA. Man kan ønske at komme til et specielt land, men man er ikke garanteret at komme til det land, der står som 1. prioritet.

 

De unge er knyttet til en lokal Rotary klub under deres ophold i udlandet og bor sædvanligvis hos 3 familier – ofte i Rotary-hjem. De går på high shool og får deres skolegang i en lokal skole, der ligger, så de ikke behøver at flytte skole, selv om de skifter familie.

 

Rotary Holte har de seneste år sendt unge danskere på ophold i udlandet, bl.a. Nikoline Kjærgaard til Brasilien, Caroline Høgskilde til Canada, Oline Wolff-Sneedorff til Virginia, USA og Erik Søborg til Wyoming, USA.

 

Samtidig med udsendelsen af de unge danskere har Holte Rotary været vært for udenlandske udvekslingsstudenter fra bl.a. Canada, Paraguay, Brasilien og Taiwan.

 

I det år vores udvekslingsstudenter er her i Danmark, bor de hos 3 forskellige familier i nærområdet og går på Nærum og Virum Gymnasium. Familien til en dansk udvekslingsstudent, der sendes til udlandet, skal være indstillet på at være vært for en udenlandsk udvekslingsstudent i ca. 3½ måned i 3 år i træk.

 

Vil du vide mere kontakt venligst vor counsellor:

Christian Søborg

Mobil: 26 29 05 17 eller mail: borg1@dadlnet.dk

 

 

 

Copyright Rotary Holte © THEMCOM