JULEKONCERT

Julekoncert for hele familien

med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard m/strygeorkester

 

Stor velgørenhedskoncert i Holte Kirke søndag d. 17. december

kl. 15.30 - 17.30 - sammen synger vi julen ind for den gode sag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Holte Rotary Klub arrangerer for 4. år i træk en julekoncert i Holte Kirke i samarbejde med Ny Holte Skole.

 

Forud for koncerten åbner vi Sognegården ved siden af kirken kl. 14.30, hvor der kan købes glögg og æbleskiver og julehygges.

 

Elever fra Ny Holte Skole varmer op med at synge nogle dejlige julesange. Og sangerinden Kaya Brüel og guitaristen Ole Kibsgaard (som børnene kender fra Kaj & Andrea) leverer fortryllende musikalsk underholdning sammen med deres strygekvartet.

 

Formål

Julekoncerten er en velgørenhedskoncert, med det formål at samle penge ind til at bygge en ny skole i Benin i Vestafrika via Børnefonden.

 

For at kunne bygge en helt ny skole i Benin, har Ny Holte Skole, Børnefonden og Holte Rotary Klub indledt et nyt og større samarbejde, som involverer alle klasser på Ny Holte Skole, og som strækker sig over hele skoleåret 2017/18. Målet er, at alle elever skal blive klogere på afrikanske børns vilkår og deltage i forskellige events og støtteaktiviteter.

 

Betydelig donation

De midler vi samler ind fra de afholdte events og støtteaktiviteter, har Holte Rotary Klub mulighed for at øge gennem yderligere donationer fra Rotary International og The Rotary Foundation. I bedste fald kan vi flerdoble det indsamlede beløb, således at det kan finansiere bygningen af skolen i Benin.

 

På samme måde har Holte Rotary Klub tidligere sendt større beløb til indkøb af undervisningsmaterialer og udbedring af sanitære forhold på skoler i Benin.

 

Støt det gode formål

Vi håber, at mange vil støtte op om dette gode formål, og derfor håber vi, at se så mange som muligt til Julekoncerten.

 

Køb billetter her: KLIK!

 

 

Copyright Rotary Holte © THEMCOM